|
ODSHERREDS KUNSTMUSEUM
Kunst og kunstnere i kulturmilijø - midt i naturen
Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs og Malergården i Plejerup byder på kunstoplevelser af høj kvalitet og i nært samspil med områdets flotte natur.
Odsherreds Kunstmuseum huser først og fremmest malerier og billedkunst af gruppen af Odsherredsmalere, der fra 1930 bosatte sig i bakkerne mellem Sejerøbugten og den udtørrede Lammefjord.
Her skabte de den fjerde og yngste af de fire store kunsterkolonier i Danmark - efter Skagensmalerne, Fynbomalerne og Bornholmermalerne. Malere som Karl Bovin, Kaj Ejstrup, Lauritz Hartz, Victor Brockdorff, Povl Christiansen, Ernst Syberg, Ole Kielberg, Viggo Rørup, Ellen Krause og mange flere skabte billeder af høj kvalitet med udgangspunkt i lyset, landskabet og livet i bakkelandet.
Museumsleder Jesper Knudsen fortæller om Odsherredsmalerne i salgsvideo.
Malergården blev skabt i årene 1934 - 36 af maleren Sigurd Swane og hans hustru Agnete som en imponerende ramme om et righoldigt kunstnerliv og en levende landbrugsbedrift. Her var det den blide natur ved fjorden, der i årevis inspirerede Sigurd Swane, senere kun afbrudt af de mange rejser til Spanien og Portugal fra 1947 - 67. Også de øvrige medlemmer af familien Swane, der alle var udøvende kunstnere, har sat deres spor på Malergården. Den sidste Swane døde i vinteren 2011.
Henrik Swane fortæller og viser om i hovedhuset og haven, i salgsvideo fra oktober 2009.
|


